BERG fuldender form og funktion

Æstetik, komfort og elegance hænger i Berg Furnitures verden uløseligt sammen.

Det ene udelukker ikke det andet, tværtimod. Inspirationen til møblerne hentes overalt - vi inspireres af strømninger i tiden og moderne arkitektur.

Herefter begynder processen med at skabe det ultimative siddemøbel, hvor den menneskelige anatomi er i fokus.

Når komfort, design, funktion og kvalitet spiller sammen i en harmonisk helhed, kan vi læne os tilbage og nyde resultatet.

BERG fremstiller med hånd, hjerte og omtanke

Berg Furnitures møbler fremstilles af erfarne og dygtige medarbejdere, der alle har øje for kvalitet og detaljer. Gamle håndværksdyder holdes i hævd i alle led af processen. Fra den første, grundige sortering af læderet til optegning og klipning med saks og håndmaskine. De enkelte stykker tilpasses i farve og struktur, så resultatet fremstår smukt og harmonisk.

Polstring og syning udføres fortsat som rigtigt håndarbejde. Det er efter vores opfattelse den eneste måde at sikre et optimalt og perfekt resultat af højeste kvalitet - og det vil medarbejderne gerne skrive under på. Deres signaturer findes på hvert eneste møbel, og hvert eneste møbel har sin egen produktionsrapport. Et møbel fra Berg Furniture fremstilles med hånd, hjerte og omtanke.

Glæden ved at skabe og formgive forener håndværksmæssige traditioner med moderne teknik og nye materialer. I tæt dialog med flere af verdens førende specialister og Berg Furnitures faste samarbejdspartnere, udvikles og testes løbende nye teknikker og metoder.

For eksempel er det matte kromudseende på ben og sokler ikke blot børstet stål, men et resultat af syv forskellige, avancerede overfladebehandlinger. Kun det trænede øje ser forskellen... Og netop derfor gør vi det!

Inspiration

BERG Furniture comfort in design

Vores kunder stiller krav til sig selv og de ting de omgiver sig med. Berg Furniture løser opgaven med en kompromisløs holdning til kvalitet, design og komfort.

Vores møbler afspejler dette og gennem mere end 30år har trofaste kunder bekræftet, at vores filosofi er rigtig.

Altafgørende er vores holdning til høj kvalitet. Enten gør vi det rigtigt eller også gør vi det ikke! Suveræn siddekomfort og høj finish er mindst lige så vigtigt for os som at frembringe rene linjer i et formfuldendt design og kæle for håndværksmæssige og tekniske detaljer, også selv om de ikke altid er synlige.

Vi kalder det Comfort in design og lader detaljerne tale deres eget universelle sprog. Berg Furniture blev grundlagt i 1974, og kærlighed til design og godt håndværk har lige siden været virksomhedens kendetegn - gennem årene sikret af en stabil medarbejderstab, hvoraf mange har været med fra begyndelsen.

Stoltheden over deres arbejde kan aflæses i hver eneste syning og detalje, og de lægger gerne navn til og signerer alle møbler personligt.

Berg Furniture A/S

Industrivej 48
DK 6740 Bramming
Tlf: +45 75 17 43 33
Fax: +45 75 10 20 83

Email mail@bergfurniture.dk
Salg: mail@bergfurniture.dk
Økonomi: finans@bergfurniture.dk
Service: oo@bergfurniture.dk
Direktion: to@bergfurniture.dk

Dit valg: